Så er vi kommet til Tobago, og her skal vi være ind til mandag aften.
Siden sidst har vi været på Isla Margarita, som er en af Venezuelas mest turistede steder. Her boede vi på et 5 stjernet hotel med all inclusive. Det var virkelig luksus. Men turen derhen var lidt mere bøvlet end planlagt. Planen var at vi skulle sejle mod Margarita kl. 06.00 om morgnen. Samtidig den aften skulle vi sige farvel til 4 personer fra gruppen. Derfor havde vi også farvelfest den aften, så vi skulle fortsætte festen til kl 4 hvor vi skulle køre mod færgen. Det gjorde vi så. Her skule vi så vente på en af vores guides, ham med vores billetter. Han dukkede bare aldrig op, og vi så vores færge sejle uden os. Det viser sig så at han er faldet i søvn på sofaen, samt at hans telefon var gået ud for strøm. Så vi kommer først med en færge kl 12.
I løbet af de dage vi havde på Margarita, var vi bla på en jeep tur rundt på øen. Her så vi en kirke, en lagune, flamingoer og en lækker strand samt at vi var på en off road tur. Det var virkelig sjovt.
Derudover var vi ude og besøge en af de nærliggende øer. Her lå vi bare på stranden hele dagen. Det var virkelig lækkert. Det meste af tiden på Margarita var bare ren afslapning. Men det trængte vi efterhånden også til.
Den 2/6 tog vi en færge tilbage til Puerto la cruz hvor vi havde en enkelt overnatning, inden vi skulle afsted mod Tobago. Den 3. brugte vi på at køre til Orinoco deltaet, hvorfra vi skulle sejle dagen efter mod Trinidad. Den 4. om morgnen skulle vi være sejlet kl. 8.00 men tiderne i Venezuela er lidt som man tager dem. Vi sejlede først kl ca 10.00. De havde også fortalt os at turen tog 4timer. Den tog 5. Det var en meget lille båd, med plads til 20 personer, så vi sad lidt klemt, og det gyngede rigtig meget, så det var nær gået galt. Da vi endelig kom til Trinidad, kørte vi i 2 timer for at komme til lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve i 15 minutter til Tobago.
Her har vi været i 3 dage nu. Den første dag brugte vi på at få handlet ind til de næste par dage. I går var var vi på bustur rundt på øen. Der var vi bla. en times tid på Caribiens 6. bedste strand. Derudover så vi et lidt fesent vandfald, så et gammelt fort og fik købt en CD med noget lokal musik.
Om aftenen, tog vi på Club. Det var virkelig en god aften. Folk dansede hele aftenen. Det var virkelig sjovt.
I dag var vi på endnu en strand hvor vi bare nød livet.
I morgen er der nogen der skal ud og dykke og om aftenen, skal vi til noget der hedder sunday school. Det er et sted hvor der kommer en masse og spiller noget musik. Det skal nok blive fedt. På mandag skal vi påbådtur rundt om øen. Der er mulighed for at se delfiner, så vi håber meget på at vi ser nogen, og at vi kan komme ud og svømme med dem.
Mandag aften vender vi næsen hjem mod Playa Colorada, hvor 2 ugers frivilligt arbejde venter.
lørdag den 7. juni 2014
tirsdag den 27. maj 2014
2. måned
Det er efterhånden ved at være længe siden jeg har fået opdateret bloggen. Men når vi endelig har haft net, så har der ikke været flere timer til at sidde og skrive. Så nu har jeg lånt en telefon, mens jeg sidder i en bus og skal køre 16 timer før vi er "hjemme" i vores maincamp.
Sidst jeg skrev var vi i Choroni. Der var vi ude og surfe, og nød ellers livet på en lækker hvid sandstrand.
Herefter tog vi tilbage til Playa Colorada (maincamp). På vejen stoppede vi op for at skydive. Det var så vildt. Jeg blev desværre syg den dag, men jeg nåede heldigvis at komme op inden det blev helt slemt. Vi var 16 personer som skulle igennem og kun et fly, så det tig en hel dag før alle kom igennem. Jeg var nummer 6 som skulle hoppe. Mens de andre hoppede lå jeg i min sovepose og fik det dårligere og dårligere. Vi var desværre ude midt i ingenting så det var næsten umuligt at finde vand og mad. Da jeg så giver udtryk for hvor dårligt jeg egenligt har det mener vores guide Jonathan at jeg skal til læge. Jeg er ret uenig med ham, da jeg mener at det bare er influenza, og jeg bare ikke kan komme af med varmen da vejret er så varmt. Han insistere og vi tager på et privat hospital, hvor jeg bliver lagt i drop da mit blodtryk er utroligt højt. Så jeg har nok været dehydreret. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad lægerne sagde da de snakker spansk, og vores guide nok ikke spurgte ind til hvad det præcist var. Da jeg kommer ud af hospitalet har jeg det helt fint igen. På det tidspunkt er alle blevet færdige med at skydive og det er ved at være aftensmadstid, så vi er 5 stykker der finder noget sushi, hvilket var utrolig lækkert. Det viser sig så at jeg får madforgiftning af det. Så på hele køreturen (10 timer) tilbage til Playa Colorada kaster jeg op. Dejligt. Så de næste par dage ligger jeg bare i min hængekøje, og samler kræfter mens halvdelen af holdet tager dykker certifikat.
Efter 4/5 dage i Playa Colorada tog vi mod Angel falls. For at komme dertil skulle vi med et lille 20-25 personers fly. Den første dag vi havde i området kaldet Canaima, vi var endnu ikke ude ved vandfaldet, var vi ude og gå en tur i junglen, gå bag et vandfald, smage termitter og bade i en lagune. Dagen efter stod vi tidligt op for at komme på en 6-7 timers bådtur ud til angel falls.
Angel falls er verdens højeste vandfald på 979 meter. Det var ret flot, men desværre var der ikke så meget vand i det da det ikke havde regnet i flere dage. Vi var også nede og bade i Angel falls. Det var virkelig koldt det vand. Den nat sov vi i hængekøjer luge i nærheden af Angel falls. Næste morgen sejlede vi kl 6, for vi skulle nå et fly kl 10. Turen hjem var heldigvis kortere fordi det var med strømmen.
Dagen efter tog vi mod grand sabana. Her havde vi udsigt til at skulle sove i telt de næste 12 dage. De første 5 dage var vi i en lille by som hedder San Francisco. Her var vi bla ude og se en masse smukke vandfald. Vi havde fodboldkamp mod de lokale, som vi tabte. Vi var en smuttur i Brasilien.
Den 20/5 tog vi mod Roraima. Roraima er et 2800 m højt bjerg med en flad top, den er ikke så flad når man er der oppe, men fra jorden ser det fladt ud. Turen startede fremragende. For det første kom vi en time forsent afsted, fordi vores guide Ricardo ikke ville spørge om hjælp til at finde et skærebræt. Da vi så endelig er kommet afsted, vi skulle køre i en time inden vi er ved det sted hvorfra vi skulle starte, punkterer vi efter at have kørt i 3 kvarter. Da vi så har stået ude i øsende regnvejr og fået skiftet dæk, så kan bilen ikke komme op ad den stejle vej, så vi kommer til at gå en time frem til start stedet for så at gå 13 km derfra til det sted, hvor vi skulle slå lejr for natten (5 timer). Dagen efter går vi 9 km(3,5 time) På 3.dagen går vi kun 4 km, men det var tilgengæld voldsomt stejlt og tog 5 timer. Men så var vi også på toppen. Det var så smukt. På toppen havde vi en hel dag, hvor vi bla var ude at se noget der hedder krystal Valley. Der var krystaller over alt! De var så fine og man havde utroligt meget lyst til at putte en i lommen, men det måtte man desværre ikke. Bagefter gik vi hen til nogle søer på toppen af bjerget, hvor vi kunne bade. Dagen efter blev vi vækket kl 5.00 for at gå ned af bjerget igen. Vi havde så kun 2 dage til at gå ned, så den første dag gik vi ca 15km og dagen efter 10. Herefter har mine lår gjort utrolig ondt! Men heldigvis har mit knæ klaret det overraskende godt. Det har selvfølgelig brokket sig lidt, men ikke mere end at det kunne klares med et par piller og et knæbind. Vi har også været helt vildt heldige med vejret. Hvergang vi har kigget op på Roraima har der hele tiden været skyer omkring det, men da vi var der, var der næsten helt skyfrit. Det regnede også kun den første dag vi gik, og så en enkelt nat.
På onsdag (28/5) skal vi sejle til Isla Magarita. Vi skulle rigtig være fløjet til Cuba, men det er desværre blevet aflyst. Vi ved ikke helt hvorfor. Det eneste vi ved er at flyselskabet har aflyst alle deres afgange og at der var fuldstændig umuligt at skaffe nye billetter ved et andet selskab. Derfor er planen blevet ændret fra 2 uger på Cuba til 1 uge på Isla Margarita på all inclusive hotel og 1 uge på Trinidad og Tobaco. Det skal nok blive fedt alligevel. Derefter står den på 2 ugers frivilligt arbejde.
Sidst jeg skrev var vi i Choroni. Der var vi ude og surfe, og nød ellers livet på en lækker hvid sandstrand.
Herefter tog vi tilbage til Playa Colorada (maincamp). På vejen stoppede vi op for at skydive. Det var så vildt. Jeg blev desværre syg den dag, men jeg nåede heldigvis at komme op inden det blev helt slemt. Vi var 16 personer som skulle igennem og kun et fly, så det tig en hel dag før alle kom igennem. Jeg var nummer 6 som skulle hoppe. Mens de andre hoppede lå jeg i min sovepose og fik det dårligere og dårligere. Vi var desværre ude midt i ingenting så det var næsten umuligt at finde vand og mad. Da jeg så giver udtryk for hvor dårligt jeg egenligt har det mener vores guide Jonathan at jeg skal til læge. Jeg er ret uenig med ham, da jeg mener at det bare er influenza, og jeg bare ikke kan komme af med varmen da vejret er så varmt. Han insistere og vi tager på et privat hospital, hvor jeg bliver lagt i drop da mit blodtryk er utroligt højt. Så jeg har nok været dehydreret. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad lægerne sagde da de snakker spansk, og vores guide nok ikke spurgte ind til hvad det præcist var. Da jeg kommer ud af hospitalet har jeg det helt fint igen. På det tidspunkt er alle blevet færdige med at skydive og det er ved at være aftensmadstid, så vi er 5 stykker der finder noget sushi, hvilket var utrolig lækkert. Det viser sig så at jeg får madforgiftning af det. Så på hele køreturen (10 timer) tilbage til Playa Colorada kaster jeg op. Dejligt. Så de næste par dage ligger jeg bare i min hængekøje, og samler kræfter mens halvdelen af holdet tager dykker certifikat.
Efter 4/5 dage i Playa Colorada tog vi mod Angel falls. For at komme dertil skulle vi med et lille 20-25 personers fly. Den første dag vi havde i området kaldet Canaima, vi var endnu ikke ude ved vandfaldet, var vi ude og gå en tur i junglen, gå bag et vandfald, smage termitter og bade i en lagune. Dagen efter stod vi tidligt op for at komme på en 6-7 timers bådtur ud til angel falls.
Angel falls er verdens højeste vandfald på 979 meter. Det var ret flot, men desværre var der ikke så meget vand i det da det ikke havde regnet i flere dage. Vi var også nede og bade i Angel falls. Det var virkelig koldt det vand. Den nat sov vi i hængekøjer luge i nærheden af Angel falls. Næste morgen sejlede vi kl 6, for vi skulle nå et fly kl 10. Turen hjem var heldigvis kortere fordi det var med strømmen.
Dagen efter tog vi mod grand sabana. Her havde vi udsigt til at skulle sove i telt de næste 12 dage. De første 5 dage var vi i en lille by som hedder San Francisco. Her var vi bla ude og se en masse smukke vandfald. Vi havde fodboldkamp mod de lokale, som vi tabte. Vi var en smuttur i Brasilien.
Den 20/5 tog vi mod Roraima. Roraima er et 2800 m højt bjerg med en flad top, den er ikke så flad når man er der oppe, men fra jorden ser det fladt ud. Turen startede fremragende. For det første kom vi en time forsent afsted, fordi vores guide Ricardo ikke ville spørge om hjælp til at finde et skærebræt. Da vi så endelig er kommet afsted, vi skulle køre i en time inden vi er ved det sted hvorfra vi skulle starte, punkterer vi efter at have kørt i 3 kvarter. Da vi så har stået ude i øsende regnvejr og fået skiftet dæk, så kan bilen ikke komme op ad den stejle vej, så vi kommer til at gå en time frem til start stedet for så at gå 13 km derfra til det sted, hvor vi skulle slå lejr for natten (5 timer). Dagen efter går vi 9 km(3,5 time) På 3.dagen går vi kun 4 km, men det var tilgengæld voldsomt stejlt og tog 5 timer. Men så var vi også på toppen. Det var så smukt. På toppen havde vi en hel dag, hvor vi bla var ude at se noget der hedder krystal Valley. Der var krystaller over alt! De var så fine og man havde utroligt meget lyst til at putte en i lommen, men det måtte man desværre ikke. Bagefter gik vi hen til nogle søer på toppen af bjerget, hvor vi kunne bade. Dagen efter blev vi vækket kl 5.00 for at gå ned af bjerget igen. Vi havde så kun 2 dage til at gå ned, så den første dag gik vi ca 15km og dagen efter 10. Herefter har mine lår gjort utrolig ondt! Men heldigvis har mit knæ klaret det overraskende godt. Det har selvfølgelig brokket sig lidt, men ikke mere end at det kunne klares med et par piller og et knæbind. Vi har også været helt vildt heldige med vejret. Hvergang vi har kigget op på Roraima har der hele tiden været skyer omkring det, men da vi var der, var der næsten helt skyfrit. Det regnede også kun den første dag vi gik, og så en enkelt nat.
På onsdag (28/5) skal vi sejle til Isla Magarita. Vi skulle rigtig være fløjet til Cuba, men det er desværre blevet aflyst. Vi ved ikke helt hvorfor. Det eneste vi ved er at flyselskabet har aflyst alle deres afgange og at der var fuldstændig umuligt at skaffe nye billetter ved et andet selskab. Derfor er planen blevet ændret fra 2 uger på Cuba til 1 uge på Isla Margarita på all inclusive hotel og 1 uge på Trinidad og Tobaco. Det skal nok blive fedt alligevel. Derefter står den på 2 ugers frivilligt arbejde.
søndag den 4. maj 2014
Los llanos og Chorini
Saa er vi kommet til Choroni, og i morgen begynder vi at koere "hjem" til Playa Colorada, hvor vores hoved camp ligger.
Den 27/4 ankom vi til los llanos om aftenen. Det var en kaempe forskel fra Mérida, hvor der kun var omkring de 20 grader og det regnede. I los llanos maalte vi en dag temperaturen til 41 grader (i solen). Her boede vi hos nogle cowboys. Vi var der i 4 dage hvor vi var paa nogle forskellige ture. Vi var bla. ude og fange anakondaer og alligatorer. VI var ogsaa paa en baadsafari hvor vi saa en masse alligatorer og fx saa vi ogsaa floddelfiner. Det var ret fedt. En aften tog vi ud og fangede en "baby" alligator, som vi saa allesammen fik lov til at holde.
Lige nu er vi som sagt i Choroni, som er en by helt ude ved kysten. Den foerste dag vi var her, var vi ude og se en kakao plantage, hvor de dyrker verdens bedste kakao, som bliver exporteret til Frankrig og Schweiz, men chokolade kunne de nu ikke selv finde ud af at lave.
De sidste par dage hart vi brugt paa at ligge paa stranden og daset, og ogsaa vaeret ude og proeve at surfe. det var jeg ikke just god til, men jeg kom da op at staa paa boardet et par gange. :)
Jeg har desvaerre faaet mig endnu en omgang betaeendelse paa min hornhinde, saa lige pt staar den paa briller og oejendraaber og paa tirsdag skal jeg til oejenlaege. Saa det er fedt.
Ellers har jeg det rigtig fedt, og jeg nyder solen og de skoenne mennesker.
Haaber i har det fedt hjemme i DK
(Billeder kan ses paa facebook - det er simpelthen boevlet at laegge ind her!)
Den 27/4 ankom vi til los llanos om aftenen. Det var en kaempe forskel fra Mérida, hvor der kun var omkring de 20 grader og det regnede. I los llanos maalte vi en dag temperaturen til 41 grader (i solen). Her boede vi hos nogle cowboys. Vi var der i 4 dage hvor vi var paa nogle forskellige ture. Vi var bla. ude og fange anakondaer og alligatorer. VI var ogsaa paa en baadsafari hvor vi saa en masse alligatorer og fx saa vi ogsaa floddelfiner. Det var ret fedt. En aften tog vi ud og fangede en "baby" alligator, som vi saa allesammen fik lov til at holde.
Lige nu er vi som sagt i Choroni, som er en by helt ude ved kysten. Den foerste dag vi var her, var vi ude og se en kakao plantage, hvor de dyrker verdens bedste kakao, som bliver exporteret til Frankrig og Schweiz, men chokolade kunne de nu ikke selv finde ud af at lave.
De sidste par dage hart vi brugt paa at ligge paa stranden og daset, og ogsaa vaeret ude og proeve at surfe. det var jeg ikke just god til, men jeg kom da op at staa paa boardet et par gange. :)
Jeg har desvaerre faaet mig endnu en omgang betaeendelse paa min hornhinde, saa lige pt staar den paa briller og oejendraaber og paa tirsdag skal jeg til oejenlaege. Saa det er fedt.
Ellers har jeg det rigtig fedt, og jeg nyder solen og de skoenne mennesker.
Haaber i har det fedt hjemme i DK
(Billeder kan ses paa facebook - det er simpelthen boevlet at laegge ind her!)
tirsdag den 22. april 2014
Mérida
Meget er sket siden jeg sidst har fået skrevet.
Vi har bla været i Orinico deltaet. Vi kørte i ca. 7 timer og sejlede i 30 minutter, før vi kom frem til det sted hvor vi skulle bo de næste 4 dage. Stedet var et sted hvor turister boede men det var drevet af warao indianerne. Vi boede nærmest ovenpå vandet inde i junglen. Vandet i deltaet steg og faldt ca. 2 meter hver 8. Time. Så nogen gange var der vand hele vejen rundt om vores "sovesal" og andre gange kun fugtig jord. Der var heldigvis bygget broer man gik på.
Mens vi var ude på deltaet var vi bla ude og besøge nogle waraoindianer familier og se hvordan de boede og hvad de lavede af forskelligt håndkraft. Vi prøvede også selv at knytte et armbånd sammen med dem. Indianerne lærer næsten at svømme før de kan gå, og de får deres egen kano (hjemmelavet) når de er ca 3 år.
Vi var også ude at sejle i kajak, hvor vi sejlede ud til et sted i junglen hvor vi skulle ud at gå. Her smagte vi fx indianernes medicin mod dårlig mave. Vi smagte vand fra en gren, samt frisk palmehjerte. Det var virkelig en spændende tur, hvor man så hvor meget af naturen som indianerne benyttede sig af.
Vi var også ude at fange piratfisk, men jeg tror ikke de var så vilde med kylling, for vi fik kun fanget 2 fisk i alt. Jeg tror aldrig jeg bliver typen der tager på fiske tur.
Efter deltaet havde vi et par fridage i vores main Camp i Playa Colorada. Dem brugte vi på at få vasket tøj, dase på stranden, samt tage på udflugt til Cumana, en nærliggende by vi ikke havde besøgt før. Her var vi på museumsbesøg, hvor vi hørte lidt om Venezuela/sydamerikas historie. Vi var også inde og se en cigar fabrik og så var vi ude at smage noget de kaldte seashell cocktail. Det det med at få et stykke blæksprutte arm hvor man kan se sugekopperne, og så skulle putte det i munden. Det er virkelig underligt. Vi gik også lov til at smage helt friske østers. Det var ikke så slemt som jeg havde frygtet, men ikke noget som jeg har den vilde trang til at gøre igen.
Efter fridagene skulle vi afsted mod Mérida. Vi fik af vide at turen nok ville tage 15 timer +. Vi endte med at være undervejs i 26 timer. Det var et laaangt døgn.
Da vi kom til Mérida oplevede vi regnvejr for første gang. Her regnede det så også de første 1 1/2 døgn. Og så har det dryppet lidt engang imellem. Vi ankom til Mérida fredag den 18/4 kl ca 14.30. Lørdag var vi ude at spille paintball. Det var virkelig sjovt. Vi prøvede 2 forskellige baner. En første kaldte de jungle banen. Det foregik som det fremgår af navnet sjovt nok i junglen (en skov, den var ikke så tæt som en jungle er). Det var pigerne mod drengene. Vi vandt to gange og drengene 4. Pokkers!!
2. bane var en hurtig bane. Her havde vi blandede hold, der vandt mit hold to gange og tredje kamp var uafgjort. ;) Men jeg har fået et par blåmærker som gør lidt nas. Men det var virkelig sjovt. Søndag var vi ude og prøve noget canopy. Det var en svævebane, bestående af 8 liner med en sammenlagt længde på 1200m. Det var virkeligt sjovt.
Mandag var vi ude og prøve noget der hedder cannoying.
Her skulle vi følge en flod ned af et bjerg i andesbjergene. Vi fik udleveret en våddragt, og havde ellers bare vores egne sneakers på. Aldrig har mine Nike free været så våde! De ender nok med at lade livet i Venezuela. Turen med tog ca. 4 timer og indebar stiv skulle rapelle ned af 3 vandfald samt et hop, uden nogen form for sikkerhedsline. Hoppet var på ca 3 meter, samtidig havde vi kun 1 kvm at lande på, hvis vi hoppede for lidt eller for meget ville vi ramme ind i klippevæggen. For en som mig som ikke engang kan lide at tage 3 meter vippen i svømmehallen var det utrolig grænseoverskridende, og jeg skulle på ingen måde trække det i langdrag, hvilket der var nogen af de andre der gjorde. Jeg talte til tre og hoppede. Det var fedt.
Vandfaldende var op hhv 10m, 20m og 35m. De første to skulle vi under vandet og komme ned bag ved vandet, og ved det sidste skulle vi "gå" ned det hvor der var mindst vand. Det er det vildeste jeg nogen sinde har prøvet. Aldrig har jeg haft så meget adrenalin i min krop.
I dag har vi været ude og paraglide (undskyld jeg ikke skrev det til dig mor, men jeg vidste ikke hvordan dine nerver ville have det med at vide det).
Det var virkelig også en super fed oplevelse. Jeg glæder mig meget til at se de billeder der blev taget mens vi var i luften.
Venezuela er et vildt land.
Regeringen kan fx lige pludselig sige i den her uge må man ikke købe eller sælge alkohol, og det er i et land hvor det koster 250 bolivar dvs ca 25kr for en flaske rigtig god rom. Samtidig koster det det samme for en 4 pak toiletpapir. Det er vanvittigt.
Det er også det sted i verden hvor benzin er billigst. Du kan få ca 400-500 L benzin for 1 dollar. Det betyder så også at det kører som vanvittige. Ikke Afrika vanvittigt, ikke så tæt, men nøj den speeder bliver trykket i bund! Og man kan sagtens overhale i et sving. De gange har vi alle siddet og holdt vejret. Men jeg tror de er ved at finde ud af at vi ikke er så pjattede med at de gør det.
Folk drikker også mens de kører, selvom det er ulovligt. Men politiet gør det også. Vi har i hvert fald set to politimand sidde i deres bil med en øl i hånden. Vores chauffører må selvfølgelig ikke.
Jeg er heldigvis ikke blevet solbrændt endnu. Jeg har kun haft en dag hvor mine lår, samt min øverste trussekant blev lidt rød, men det var bæk dagen efter og gjorde ikke ondt. Lige nu har mine ben dog røde og blå prikker, men det skyldes at de er blevet spist af myg og er blevet beskudt med paintball kugler, samt jeg har stødt mine knæ mod nogle klipper.
På fredag skal vi op og bestige det første bjerg, så der er jeg lidt spændt på at se hvordan mit højre knæ vil reagere. Men indtil nu har jeg næsten ikke mærket noget til det.
Alt er godt.
Vi har bla været i Orinico deltaet. Vi kørte i ca. 7 timer og sejlede i 30 minutter, før vi kom frem til det sted hvor vi skulle bo de næste 4 dage. Stedet var et sted hvor turister boede men det var drevet af warao indianerne. Vi boede nærmest ovenpå vandet inde i junglen. Vandet i deltaet steg og faldt ca. 2 meter hver 8. Time. Så nogen gange var der vand hele vejen rundt om vores "sovesal" og andre gange kun fugtig jord. Der var heldigvis bygget broer man gik på.
Mens vi var ude på deltaet var vi bla ude og besøge nogle waraoindianer familier og se hvordan de boede og hvad de lavede af forskelligt håndkraft. Vi prøvede også selv at knytte et armbånd sammen med dem. Indianerne lærer næsten at svømme før de kan gå, og de får deres egen kano (hjemmelavet) når de er ca 3 år.
Vi var også ude at sejle i kajak, hvor vi sejlede ud til et sted i junglen hvor vi skulle ud at gå. Her smagte vi fx indianernes medicin mod dårlig mave. Vi smagte vand fra en gren, samt frisk palmehjerte. Det var virkelig en spændende tur, hvor man så hvor meget af naturen som indianerne benyttede sig af.
Vi var også ude at fange piratfisk, men jeg tror ikke de var så vilde med kylling, for vi fik kun fanget 2 fisk i alt. Jeg tror aldrig jeg bliver typen der tager på fiske tur.
Efter deltaet havde vi et par fridage i vores main Camp i Playa Colorada. Dem brugte vi på at få vasket tøj, dase på stranden, samt tage på udflugt til Cumana, en nærliggende by vi ikke havde besøgt før. Her var vi på museumsbesøg, hvor vi hørte lidt om Venezuela/sydamerikas historie. Vi var også inde og se en cigar fabrik og så var vi ude at smage noget de kaldte seashell cocktail. Det det med at få et stykke blæksprutte arm hvor man kan se sugekopperne, og så skulle putte det i munden. Det er virkelig underligt. Vi gik også lov til at smage helt friske østers. Det var ikke så slemt som jeg havde frygtet, men ikke noget som jeg har den vilde trang til at gøre igen.
Efter fridagene skulle vi afsted mod Mérida. Vi fik af vide at turen nok ville tage 15 timer +. Vi endte med at være undervejs i 26 timer. Det var et laaangt døgn.
Da vi kom til Mérida oplevede vi regnvejr for første gang. Her regnede det så også de første 1 1/2 døgn. Og så har det dryppet lidt engang imellem. Vi ankom til Mérida fredag den 18/4 kl ca 14.30. Lørdag var vi ude at spille paintball. Det var virkelig sjovt. Vi prøvede 2 forskellige baner. En første kaldte de jungle banen. Det foregik som det fremgår af navnet sjovt nok i junglen (en skov, den var ikke så tæt som en jungle er). Det var pigerne mod drengene. Vi vandt to gange og drengene 4. Pokkers!!
2. bane var en hurtig bane. Her havde vi blandede hold, der vandt mit hold to gange og tredje kamp var uafgjort. ;) Men jeg har fået et par blåmærker som gør lidt nas. Men det var virkelig sjovt. Søndag var vi ude og prøve noget canopy. Det var en svævebane, bestående af 8 liner med en sammenlagt længde på 1200m. Det var virkeligt sjovt.
Mandag var vi ude og prøve noget der hedder cannoying.
Her skulle vi følge en flod ned af et bjerg i andesbjergene. Vi fik udleveret en våddragt, og havde ellers bare vores egne sneakers på. Aldrig har mine Nike free været så våde! De ender nok med at lade livet i Venezuela. Turen med tog ca. 4 timer og indebar stiv skulle rapelle ned af 3 vandfald samt et hop, uden nogen form for sikkerhedsline. Hoppet var på ca 3 meter, samtidig havde vi kun 1 kvm at lande på, hvis vi hoppede for lidt eller for meget ville vi ramme ind i klippevæggen. For en som mig som ikke engang kan lide at tage 3 meter vippen i svømmehallen var det utrolig grænseoverskridende, og jeg skulle på ingen måde trække det i langdrag, hvilket der var nogen af de andre der gjorde. Jeg talte til tre og hoppede. Det var fedt.
Vandfaldende var op hhv 10m, 20m og 35m. De første to skulle vi under vandet og komme ned bag ved vandet, og ved det sidste skulle vi "gå" ned det hvor der var mindst vand. Det er det vildeste jeg nogen sinde har prøvet. Aldrig har jeg haft så meget adrenalin i min krop.
I dag har vi været ude og paraglide (undskyld jeg ikke skrev det til dig mor, men jeg vidste ikke hvordan dine nerver ville have det med at vide det).
Det var virkelig også en super fed oplevelse. Jeg glæder mig meget til at se de billeder der blev taget mens vi var i luften.
Venezuela er et vildt land.
Regeringen kan fx lige pludselig sige i den her uge må man ikke købe eller sælge alkohol, og det er i et land hvor det koster 250 bolivar dvs ca 25kr for en flaske rigtig god rom. Samtidig koster det det samme for en 4 pak toiletpapir. Det er vanvittigt.
Det er også det sted i verden hvor benzin er billigst. Du kan få ca 400-500 L benzin for 1 dollar. Det betyder så også at det kører som vanvittige. Ikke Afrika vanvittigt, ikke så tæt, men nøj den speeder bliver trykket i bund! Og man kan sagtens overhale i et sving. De gange har vi alle siddet og holdt vejret. Men jeg tror de er ved at finde ud af at vi ikke er så pjattede med at de gør det.
Folk drikker også mens de kører, selvom det er ulovligt. Men politiet gør det også. Vi har i hvert fald set to politimand sidde i deres bil med en øl i hånden. Vores chauffører må selvfølgelig ikke.
Jeg er heldigvis ikke blevet solbrændt endnu. Jeg har kun haft en dag hvor mine lår, samt min øverste trussekant blev lidt rød, men det var bæk dagen efter og gjorde ikke ondt. Lige nu har mine ben dog røde og blå prikker, men det skyldes at de er blevet spist af myg og er blevet beskudt med paintball kugler, samt jeg har stødt mine knæ mod nogle klipper.
På fredag skal vi op og bestige det første bjerg, så der er jeg lidt spændt på at se hvordan mit højre knæ vil reagere. Men indtil nu har jeg næsten ikke mærket noget til det.
Alt er godt.
onsdag den 9. april 2014
Hvide sand strande og soede mennesker
I det sidste doegns tid har vi tilbragt paa en af de flotteste strande jeg nogensinde har set, og vi havde den helt for os selv. Vi var paa en oe i det Caribiske hav, hvor vi snoklede efter koraller, og havde grillfest paa stranden, samt slikkede en masse sol, saa solden gaa ned og sov paa stranden 5 meter fra vandkanten. Det var saa laekkert.
I morgen tidlig skal vi til Orinoco deltaet, hvor vi kan bo de naeste 5 dage hos nogle indiander som lever der. Det glaeder jeg mig rigtig meget til.
I morgen tidlig skal vi til Orinoco deltaet, hvor vi kan bo de naeste 5 dage hos nogle indiander som lever der. Det glaeder jeg mig rigtig meget til.
mandag den 7. april 2014
Saa er vi her
Saa er vi kommet godt herned. Turen startede i Billund lufthavn kl. 4.00, hvor jeg for foertse gang moedte nogen af de personer jeg skulle tilbringe de naeste 3 maaneder sammen med. Herefter stod den paa 1,5 times flyvetur til Frankfurt, hvor vi saa havde 2-3 timers vente tid inden vi skulle flyvee i 10,5 timer inden vi ankom i Caracas. Her skulle vi saa koere i 8 timer for at komme til det sted hvor vi har camp.
Vi har desvaere ikke nogen mobil daekning de fleste steder saa det er kun muligt at sende og modtage naar vi engang i mellem kommer ind til byen, saa i kan nok ikke forvente at hoere saa meget til mig. Men intet nyt er godt nyt.
I gaar slappede vi bare af. vi gik en tur ned til starnden som ligger ca. 500m vaek. Saa det er rigtig laekkert. Om aftenen holde vi ankomst fest men rom, cola ogt salsa. Dagen i dag byder paa toemmermaend og en tur ind til byen, saa vi kan goere et forsoeg paa at laere den at kende.
Jeg ved ikke lige helt hvordan jeg skal faa lagt billeder op, for der er ikke kortlaeser paa computeren, saa vi skal ud og have fat i en kortlaeser foer vi kan goere noget.
Vi har desvaere ikke nogen mobil daekning de fleste steder saa det er kun muligt at sende og modtage naar vi engang i mellem kommer ind til byen, saa i kan nok ikke forvente at hoere saa meget til mig. Men intet nyt er godt nyt.
I gaar slappede vi bare af. vi gik en tur ned til starnden som ligger ca. 500m vaek. Saa det er rigtig laekkert. Om aftenen holde vi ankomst fest men rom, cola ogt salsa. Dagen i dag byder paa toemmermaend og en tur ind til byen, saa vi kan goere et forsoeg paa at laere den at kende.
Jeg ved ikke lige helt hvordan jeg skal faa lagt billeder op, for der er ikke kortlaeser paa computeren, saa vi skal ud og have fat i en kortlaeser foer vi kan goere noget.
torsdag den 3. april 2014
2 dage til takeoff
Nu er det ved at være lige om lidt, at jeg smutter til Venezuela og Cuba i 3 måneder.
Tingene er fundet frem og puttet i tasken. Min gode gamle Sony Ericsson er fundet frem fra gemmerne, og har fået isat nyt simkort. Vandrestøvlerne har fået en masse skosværte. iPoden har fået nyt musik og er ladet op. Der er købt solcreme, malariapiller, div. plastre og myggespray.
Så nu mangler det vist bare at blive lørdag morgen kl. 06.05 hvor vi flyver fra Billund.
Det var egenligt meningen at vi skulle flyve fredag morgen, men eftersom vi skulle flyve med Lufthansa, blev vi nødt til at vente et døgn. Dette skete pga. Lufthansas piloter planlagde at strejke fra onsdag til og med fredag, og derfor blev alle fly aflyst. Så nu har jeg fået et ekstra døgn, som jeg ikek ved hvad jeg skal bruge til, men mon ikke jeg finder ud af noget.
Planen er at vi i de første 2 måneder skal på adventurerejse rundt i Venezuela. Her skal vi bl.a. ud og bo hos nogle indianere i 5 dage. Her skal vi se og opleve hvordan de bruger junglen, til bla. at bygge huse, lave redskaber, medicin og mad. Derudover skal vi også ud og bo hos nogle cowboys, hvor vi skal på safari, hvor vi bla. skal kigge efter anakondaer, piratfisk og skildpadder.
Vi skal selvfølgelig også lære sproget og kulturen, så derfor står den også på spansk og salsaundervisning nogle dage. (Jeg har forsøgt mig med det der spanske. Det er som om jeg gik lidt i stå.)
Efter de første 2 månder tager vi 2 uger til Cuba, hvorefter vi tager tilbage til Venezuela for at have 2 ugers frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde kan både være noget børnepasning/undervisning eller at passe nogle dyr. Vi har ikke hørt så meget om det endnu, da det først er noget vi finder ud af når vi kommer afsted.
Hvis i har planer om at kontakte mig inden for de næste 3 måneder, så skriv til mig inden på lørdag så kan i få det nummer i kan kontakte mig på.
Jeg vil forsøge at opdatere så ofte som muligt, men jeg har ingen idé om hvordan internet forholdene er dernede. (Jeg ved heller ikke helt hvordan mobildækningen er, så forvent ikke svar med det samme.)
Tingene er fundet frem og puttet i tasken. Min gode gamle Sony Ericsson er fundet frem fra gemmerne, og har fået isat nyt simkort. Vandrestøvlerne har fået en masse skosværte. iPoden har fået nyt musik og er ladet op. Der er købt solcreme, malariapiller, div. plastre og myggespray.
Så nu mangler det vist bare at blive lørdag morgen kl. 06.05 hvor vi flyver fra Billund.
Det var egenligt meningen at vi skulle flyve fredag morgen, men eftersom vi skulle flyve med Lufthansa, blev vi nødt til at vente et døgn. Dette skete pga. Lufthansas piloter planlagde at strejke fra onsdag til og med fredag, og derfor blev alle fly aflyst. Så nu har jeg fået et ekstra døgn, som jeg ikek ved hvad jeg skal bruge til, men mon ikke jeg finder ud af noget.
Planen er at vi i de første 2 måneder skal på adventurerejse rundt i Venezuela. Her skal vi bl.a. ud og bo hos nogle indianere i 5 dage. Her skal vi se og opleve hvordan de bruger junglen, til bla. at bygge huse, lave redskaber, medicin og mad. Derudover skal vi også ud og bo hos nogle cowboys, hvor vi skal på safari, hvor vi bla. skal kigge efter anakondaer, piratfisk og skildpadder.
Vi skal selvfølgelig også lære sproget og kulturen, så derfor står den også på spansk og salsaundervisning nogle dage. (Jeg har forsøgt mig med det der spanske. Det er som om jeg gik lidt i stå.)
Efter de første 2 månder tager vi 2 uger til Cuba, hvorefter vi tager tilbage til Venezuela for at have 2 ugers frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde kan både være noget børnepasning/undervisning eller at passe nogle dyr. Vi har ikke hørt så meget om det endnu, da det først er noget vi finder ud af når vi kommer afsted.
Hvis i har planer om at kontakte mig inden for de næste 3 måneder, så skriv til mig inden på lørdag så kan i få det nummer i kan kontakte mig på.
Jeg vil forsøge at opdatere så ofte som muligt, men jeg har ingen idé om hvordan internet forholdene er dernede. (Jeg ved heller ikke helt hvordan mobildækningen er, så forvent ikke svar med det samme.)
Abonner på:
Opslag (Atom)