2. måned

Det er efterhånden ved at være længe siden jeg har fået opdateret bloggen. Men når vi endelig har haft net, så har der ikke været flere timer til at sidde og skrive. Så nu har jeg lånt en telefon, mens jeg sidder i en bus og skal køre 16 timer før vi er "hjemme" i vores maincamp.
Sidst jeg skrev var vi i Choroni. Der var vi ude og surfe, og nød ellers livet på en lækker hvid sandstrand.
Herefter tog vi tilbage til Playa Colorada (maincamp). På vejen stoppede vi op for at skydive. Det var så vildt. Jeg blev desværre syg den dag, men jeg nåede heldigvis at komme op inden det blev helt slemt. Vi var 16 personer som skulle igennem og kun et fly, så det tig en hel dag før alle kom igennem. Jeg var nummer 6 som skulle hoppe.  Mens de andre hoppede lå jeg i min sovepose og fik det dårligere og dårligere. Vi var desværre ude midt i ingenting så det var næsten umuligt at finde vand og mad. Da jeg så giver udtryk for hvor dårligt jeg egenligt har det mener vores guide Jonathan at jeg skal til læge. Jeg er ret uenig med ham, da jeg mener at det bare er influenza, og jeg bare ikke kan komme af med varmen da vejret er så varmt. Han insistere og vi tager på et privat hospital, hvor jeg bliver lagt i drop da mit blodtryk er utroligt højt. Så jeg har nok været dehydreret. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvad lægerne sagde da de snakker spansk, og vores guide nok ikke spurgte ind til hvad det præcist var. Da jeg kommer ud af hospitalet har jeg det helt fint igen. På det tidspunkt er alle blevet færdige med at skydive og det er ved at være aftensmadstid, så vi er 5 stykker der finder noget sushi, hvilket var utrolig lækkert. Det viser sig så at jeg får madforgiftning af det. Så på hele køreturen (10 timer) tilbage til Playa Colorada kaster jeg op. Dejligt. Så de næste par dage ligger jeg bare i min hængekøje, og samler kræfter mens halvdelen af holdet tager dykker certifikat.
Efter 4/5 dage i Playa Colorada tog vi mod Angel falls. For at komme dertil skulle vi med et lille 20-25 personers fly. Den første dag vi havde i området kaldet Canaima, vi var endnu ikke ude ved vandfaldet, var vi ude og gå en tur i junglen, gå bag et vandfald, smage termitter og bade i en lagune. Dagen efter stod vi tidligt op for at komme på en 6-7 timers bådtur ud til angel falls.
Angel falls er verdens højeste vandfald på 979 meter. Det var ret flot, men desværre var der ikke så meget vand i det da det ikke havde regnet i flere dage. Vi var også nede og bade i Angel falls. Det var virkelig koldt det vand. Den nat sov vi i hængekøjer luge i nærheden af Angel falls. Næste morgen sejlede vi kl 6, for vi skulle nå et fly kl 10. Turen hjem var heldigvis kortere fordi det var med strømmen.
Dagen efter tog vi mod grand sabana. Her havde vi udsigt til at skulle sove i telt de næste 12 dage. De første 5 dage var vi i en lille by som hedder San Francisco. Her var vi bla ude og se en masse smukke vandfald. Vi havde fodboldkamp mod de lokale, som vi tabte. Vi var en smuttur i Brasilien.
Den 20/5 tog vi mod Roraima. Roraima er et 2800 m højt bjerg med en flad top, den er ikke så flad når man er der oppe, men fra jorden ser det fladt ud. Turen startede fremragende. For det første kom vi en time forsent afsted, fordi vores guide Ricardo ikke ville spørge om hjælp til at finde et skærebræt. Da vi så endelig er kommet afsted, vi skulle køre i en time inden vi er ved det sted hvorfra vi skulle starte, punkterer vi efter at have kørt i 3 kvarter. Da vi så har stået ude i øsende regnvejr og fået skiftet dæk, så kan bilen ikke komme op ad den stejle vej, så vi kommer til at gå en time frem til start stedet for så at gå 13 km derfra til det sted, hvor vi skulle slå lejr for natten (5 timer). Dagen efter går vi 9 km(3,5 time) På 3.dagen går vi kun 4 km, men det var tilgengæld voldsomt stejlt og tog 5 timer. Men så var vi også på toppen. Det var så smukt. På toppen havde vi en hel dag, hvor vi bla var ude at se noget der hedder krystal Valley. Der var krystaller over alt! De var så fine og man havde utroligt meget lyst til at putte en i lommen, men det måtte man desværre ikke. Bagefter gik vi hen til nogle søer på toppen af bjerget, hvor vi kunne bade. Dagen efter blev vi vækket kl 5.00 for at gå ned af bjerget igen. Vi havde så kun 2 dage til at gå ned, så den første dag gik vi ca 15km og dagen efter 10. Herefter har mine lår gjort utrolig ondt! Men heldigvis har mit knæ klaret det overraskende godt. Det har selvfølgelig brokket sig lidt, men ikke mere end at det kunne klares med et par piller og et knæbind. Vi har også været helt vildt heldige med vejret. Hvergang vi har kigget op på Roraima har der hele tiden været skyer omkring det, men da vi var der, var der næsten helt skyfrit. Det regnede også kun den første dag vi gik, og så en enkelt nat.

På onsdag (28/5) skal vi sejle til Isla Magarita. Vi skulle rigtig være fløjet til Cuba, men det er desværre blevet aflyst. Vi ved ikke helt hvorfor. Det eneste vi ved er at flyselskabet har aflyst alle deres afgange og at der var fuldstændig umuligt at skaffe nye billetter ved et andet selskab. Derfor er planen blevet ændret fra 2 uger på Cuba til 1 uge på Isla Margarita på all inclusive hotel og 1 uge på Trinidad og Tobaco. Det skal nok blive fedt alligevel. Derefter står den på 2 ugers frivilligt arbejde.

Los llanos og Chorini

Saa er vi kommet til Choroni, og i morgen begynder vi at koere "hjem" til Playa Colorada, hvor vores hoved camp ligger.

Den 27/4 ankom vi til los llanos om aftenen. Det var en kaempe forskel fra Mérida, hvor der kun var omkring de 20 grader og det regnede. I los llanos maalte vi en dag temperaturen til 41 grader (i solen). Her boede vi hos nogle cowboys. Vi var der i 4 dage hvor vi var paa nogle forskellige ture. Vi var bla. ude og fange anakondaer og alligatorer. VI var ogsaa paa en baadsafari hvor vi saa en masse alligatorer og fx saa vi ogsaa floddelfiner. Det var ret fedt. En aften tog vi ud og fangede en "baby" alligator, som vi saa allesammen fik lov til at holde.

Lige nu er vi som sagt i Choroni, som er en by helt ude ved kysten. Den foerste dag vi var her, var vi ude og se en kakao plantage, hvor de dyrker verdens bedste kakao, som bliver exporteret til Frankrig og Schweiz, men chokolade kunne de nu ikke selv finde ud af at lave.
De sidste par dage hart vi brugt paa at ligge paa stranden og daset, og ogsaa vaeret ude og proeve at surfe. det var jeg ikke just god til, men jeg kom da op at staa paa boardet et par gange. :)
Jeg har desvaerre faaet mig endnu en omgang betaeendelse paa min hornhinde, saa lige pt staar den paa briller og oejendraaber og paa tirsdag skal jeg til oejenlaege. Saa det er fedt.

Ellers har jeg det rigtig fedt, og jeg nyder solen og de skoenne mennesker.

Haaber i har det fedt hjemme i DK


(Billeder kan ses paa facebook - det er simpelthen boevlet at laegge ind her!)